Hos EL:CON kan vi tilbyde dig et omfattende produkt- og servicesortiment, så du får fordelene af at kunne samle alle dine elopgaver – både de mere traditionelle og de højt specialiserede ét sted.
Vi udfører alle typer elopgaver fra små serviceopgaver til store projekter, som også kan indeholde udviklingsarbejde og anvendelse af den nyeste teknologi.
Typiske opgaver omfatter elentrepriser i forbindelse med renoveringer eller nyopførelser samt serviceaftaler, hvor vi løbende tilser og vedligeholder diverse installationer.
Termografering
Brian Sørensen
Funktionsleder
Hvor fotografiet skriver med lys, skriver termografering med varme. Termografering er berøringsfri måling af temperaturer/temperaturdifferencer på overflader, f.eks. plastickappen på et fjernvarmerør eller løse/dårlige forbindelser i eltavler.
De målte temperaturer omdannes til et digitalt billede som indeholder alle informationer om temperaturen for hver enkelt pixel også kaldet for et termogram.
Med professionelt udstyr og erfarne operatører kan vi dermed hurtigt opdage og rapportere fejl, så de ikke forårsager kortslutning eller ildebrand.
Fordelen ved termografering er, at det er hurtigt og nemt at undersøge store områder på forholdsvis kort tid.
Regelmæssig termografering af eltavler og produktionsanlæg er med til at minimere risikoen for utilsigtede driftsstop og produktionstab.
Termografering kan bruges i både bygge- og anlægsfaser og som løbende efterfølgende kontrol.
Vores landsdækkende kompetence inden for termografering hører hjemme på Karetmagervej i Fredericia. Vores termograferingseksperter arbejder dog for virksomheder og institutioner over hele landet.
Vi arbejder altid med faste priser, som indeholder kørsel, rapport samt rejse- og opholdsudgifter, så der er aldrig overraskelser i prisen, når jobbet er færdigt.
CNC og Maskiner
EL:CON CNC Service A/S
Karetmagervej 7A
7000 Fredericia
Tlf: 76 207 510
cnc@cncservice.dk
Når du vælger EL:CON CNC Service som din samarbejdspartner, vælger du samtidig sikkerhed for, at dine opgaver bliver løst på den mest professionelle måde, som branchen kan tilbyde!
Vi er en professionel og dynamisk ledet virksomhed, der har specialiseret sig i service og reparation af CNC-styrede maskiner samt ombygning og renovering af CNC-styrede maskiner.
Vi har eget elektronikværksted, og derfor kan du få udført reparationer både professionelt og samtidig så hurtigt og effektivt som muligt.
Når du samarbejder med EL:CON CNC Service, samarbejder du med en virksomhed, der til enhver tid yder service af høj kvalitet. Det er også en del af vores erklærede forretningsgrundlag at være en loyal og troværdig samarbejdspartner for maskinleverandører og andre servicevirksomheder inden for dansk industri.
Vores CNC-operatører er landsdækkende og arbejder for virksomheder i hele Danmark med udgangspunkt i adressen på Karetmagervej i Fredericia.