Som den eneste virksomhed i Danmark kan vi hjælpe dig med alt lige fra gennemgang af skolens eller institutionens energiforbrug over beregning af mulige besparelser, installering af nye løsninger og til en finansieringspakke, der er tilpasset de økonomiske rammer, som skolen eller institutionen har.
Hvor en indsats for at sænke energiforbruget ved at forbedre klimaskærmen som regel har en tilbagebetalingshorisont på omkring 20 år, kan en indsats inden for automation og ventilation ofte være tjent ind på under 5 år.
Du kan endda lade investeringen i energioptimering betale af den besparelse, der opnås på grund af det lavere energiforbrug. Når tilbagebetalingsperioden – der ofte er en kort årrække – er gået, vil besparelsen år efter år give positivt bidrag til skolens eller institutionens drift.