TERMOGRAFERING

FÅ STYR PÅ UTÆTHEDER OG LØSE FORBINDELSER

Med professionelt udstyr og erfarne operatører kan EL:CON hurtigt opdage og rapportere om utætheder, kuldebroer og varmespild.

Hvordan virker termografering? 

Termografering er en varmeteknisk måleteknik, som gør det muligt at se temperaturforskellen mellem inde og ude. På baggrund af et termogram spotter vores operatører, hvor varmen slipper ud, og hvor kulden trænger ind. Termografering er berøringsfri måling, som er anvendelig i mange situationer. For eksempel kan vores operatører finde utætheder i et fjernvarmerør og lokalisere løse forbindelser i eltavler. Fordelen ved termografering er, at det er hurtigt og nemt at undersøge store områder på forholdsvis kort tid.

 

 

EL:CON termograferer

  • Bygninger udvendigt og indvendigt
  • Eltavler for at undgå kortslutning og driftsstop
  • Ledningsnet blandt andet fjernevarmerør og vandværkernes vandrør
  • Centralvarmeanlæg og brugsvandsanlæg via lækagesporing

Vi finder utætheden

Udover termografering bruger EL:CON også andre metoder, som for eksempel ultralyd og Blower Door-test, til at finde fejl og lækager på. 

Kontakt os 

Har du brug for hjælp, så tøv ikke med at tage kontakt.

  KONTAKT EL:CON TERMOGRAFERING A/S

KLIK PÅ VIDEOEN OG LÆR MERE OM EL:CONS KOMPETENCE INDEN FOR TERMOGRAFERING

VIDEOPRÆSENTATION

TERMOGRAFERING

LOKALISERER BRUD PÅ FJERNVARMELEDNINGER

Med termografering finder og udpeger EL:CON de lækager på fjernevarmledningsnettet, som giver vandspild. Vores erfarne operatører står til rådighed døgnet rundt - året rundt.

Forebyggende vedligeholdelse

Vi står også for forebyggende vedligeholdelse, hvor hele eller dele af ledningsnettet undersøges med regelmæssige intervaller - ofte 1-2 gange om året. Undersøgelsen anvendes til at vurdere hovedledningernes tilstand.

Med en specielt udviklet teknik kan vi give flere og langt mere præcise informationer om brud på fjernvarmeledninger samt beregning af varmetab på ledningen. Desuden udfører vi kontrol af muffesamlinger ved nyanlæg.

Overblik via GPS-system

Fjernvarmeundersøgelse kan også foregå med GPS-system, hvor der løbende sker en positionsbestemmelse:

  • Koordinater for position og ledningens tilstandskarakter opsamles i en fil
  • Filen databehandles
  • Filen indlæses sammen med det digitale grundkort hos varmeværket

Resultatet er bedre overblik over ledningsnettets tilstand. Har fjernvarmeværket ikke GIS-data til rådighed, kan vi levere et færdigt produkt, hvor undersøgelsen er lagt ind på et GIS-kort eller som vist på billedet et Ortofoto med fjernvarmeundersøgelse.

Udvalgte cases

Se hvordan vi har hjulpet andre

EL:CON kan også termografere for dig

TERMOGRAFERING

TERMOGRAFERING AF BYGNINGER

Med termografering får du hurtigt overblik over din bygnings tilstand. 

Fyrer du for fuglene? 

En termografisk undersøgelse viser, hvor din bygning er utæt og trænger til efterisolering, og undersøgelsen kan være første skridt mod et mindre energiforbrug. Hos EL:CON står vi klar til at hjæpe dig med at få kuldebroer og trækproblemer frem i lyset. Ved at benytte en termografisk måling, fjernes tvivlen om, hvorvidt der er varmetab eller ej.

Fordelen ved at anvende termografering er, at det indsnævre problemstillingerne og kortlægger de udbedringer, dit hus kræver.

Har du styr på tætheden i dit hus?

Siden 1. april 2006 har det været et lovkrav i bygningsreglementet, at tætheden i nye huse skal kontrolleres. 

Blower Door-test

Som kunde hos EL:CON har du mulighed for at kombinere en termografering med en såkaldt Blower Door-test, som tester tætheden i bygningen. I forbindelse med udførelsen af testen monteres en ventilator i en af bygningens yderdøre for på den måde at skabe et under- eller overtryk. Ved hjælp af en advanceret teknologi overvåges luftskiftet i bygningen og ud fra målinger kan bygningens lufttæthed beregnes.

Bygningsreglementets krav er, at luftskiftet ikke må være større end 1,5 liter pr. sekund pr. kvadratmeter opvarmet husareal, når der foretages en trykprøvning med 50 Pa (pascal) under- eller overtryk.

Se,hvordan vi har hjulpet andre

Forebyg brand og driftstop

EL:CON har forebygget risiko for brand og driftsstop hos to grønlandske lufthavne.

  LÆS MERE HER

TERMOGRAFERING

TERMOGRAFERING AF ELTAVLER

Hos EL:CON har vi stor erfaring i at termografere eltavler. Alle vores operartører er certificerede til termografering på elanlæg af DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut.

Eltavler

I mange virksomheder er det et krav fra forsikringen, at eltavlerne skal undersøges af certificerede operatører én gang årligt ved hjælp af termografering. 

Ved termografering af eltavler finder EL:CON dårlige forbindelser, defekte komponenter eller overbelastede komponenter. Fejl, der ofte er skyld i enten brand eller nedbrud, og som kan have katastrofale konsekvenser for både virksomheden, medarbejdere og virksomhedens kunder.

Fordelen med termografering er, at eltavlerne kan undersøges under drift og uden at skulle forstyrre produktionen. Undersøgelsen kontrollerer blandt andet for løse ledningskabelsko og sikringsforbindelser, ulige belastninger, overbelastninger og andre former for fejl i komponenter.

Med et termografikamera gennemgår vores operatører eltavlen og laver efterfølgende en skriftlig rapport, der beskriver omfanget af undersøgelsen samt dokumentation for de fundne fejl. Med en termograferingsrapport i hånden er det nemt og hurtigt at planlægge forebyggende vedligeholdelse af eltavlen. 

Termografering kan med fordel anvendes til andet end eltavler - for eksempel maskintavler, transformerstationer og højspændingsstationer.

KAN DU SE FIDUSEN?

TERMOGRAFERING AF ELTAVLER

Vidste du at...

20%

Vidste du, at vi mennesker kun kan høre omkring 20% af de lækager som findes i et trykluftsystem?

Hos EL:CON kan vi hjælpe dig med de resterende 80%.

  SE MERE HER

 

LÆKAGESPORING

VI ER SPECIALISTER I LÆKAGESPORING

Med lækagesporing kan utætheder nemt og effektivt lokaliseres. Hos EL:CON er vi specialister i lækagesporing for både virksomheder og private. Vi rykker ud, når du har brug for det – uanset tidspunkt.

Vi anvender:

  • Termografering
  • Sporgas
  • Elektronisk lytteudstyr
  • Ultralyd

Utætte vandrør

Utætte vandrør er hvert år årsag til store skader på bygninger, vandspild og øgede varmeudgifter. EL:CON foretager lækagesporing på for eksempel centralvarmeanlæg og brugsvandsanlæg. Når EL:CON udfører lækagesporinger, anvender vi kun sporingsmetoder, som ikke indebærer nogen risiko for kunden, reparatøren eller os selv. Vores metoder er hurtige og pålidelige til at påvise, hvor lækagen befinder sig.

Ultralydundersøgelser af systemer under tryk

Ultralyd kan anvendes til mange formål i industrien. Vi udfører lækagesporing med ultralyd i systemer under tryk som trykluft, gasser og damp. Derudover tilbyder vi overvågning af lejer, motorer og ventiler. 

Ultralyd fanger alt 

Metoden med ultralyd arbejder i frekvensområdet mellem 20 kHz og 100 kHz. Frekvensområdet ligger uden for det hørbare område, men udstyret omsætter frekvenserne til lavfrekvent lyd. Derefter kan data logges og analyseres over tid. Det giver et godt beslutningsgrundlag i forbindelse med vedligeholdelsesplanlægningen.

Minimér støj eller udgifter til køling

Utætte lister, døre og luger kan også spores med ultralyd. I fryse- og kølehuse kan lækagesporing ved hjælp af ultralyd minimere udgifterne til køling.

 

Kontakt EL:CON

Har du brug for hjælp til termografering?

  KONTAKT EL:CON