Om EL:CON
Din løsning baseret på vores kompetencer

Løsninger og kompetencer
Som kunde hos EL:CON er der faktisk kun to ting, du behøver at
vide. For det første: Vi er meget dedikerede til at sammensætte,
levere og implementere præcis den løsning, der passer til dig og dine behov.
For det andet: Vi dækker et så bredt spekter af kompetencer, at du
nærmest ikke kan stille os en opgave inden for elinstallation og
afledte områder, som vi ikke har prøvet før.
Hvorfor løsning før kompetencer?
Vi nævner helt bevidst løsning før kompetencer. Løsningen er
det, der er relevant for dig. Kompetencerne er det, vi bygger
løsningen på - og dermed din garanti for, at løsningen er både
rigtig, økonomisk og gennemtænkt.
Sådan var tankegangen i 1984, da EL:CON blev grundlagt i
beskedne lokaler i Århus' nordby. Sådan er tankegangen i dag, hvor
EL:CON er en landsdækkende virksomhed med omkring 600 medarbejdere,
en meget bred kompetencevifte og en bundsolid ejerstruktur.
Stærke lokale afdelinger
EL:CON er en national virksomhed med et internationalt udsyn og
en stærk lokal forankring. Vi har fokus på at være effektive,
omkostningsbevidste, have specialviden og besidde viljen og evnen
til fremragende service. Derfor er EL:CON en attraktiv
samarbejdspartner, og derfor kan du trygt stole på, at vi vil
levere din løsning baseret på vores kompetencer.
På dette website kan du hele tiden navigere mellem løsninger til
konkrete formål og uddybende information om de kompetencer, som
sikrer, at løsningerne når i mål.
Velkommen til EL:CON og et univers af el-løsninger