Indeklimaets kvalitet har stor betydning, fordi vi tilbringer størstedelen af livet inden døre, i boligen og på arbejdet. Jo flere mennesker og maskiner, der er samlet det samme sted, jo større risiko er der for, at kvaliteten af indeklimaet lider.
Men ofte kan enkle og begrænsede tiltag forebygge problemer med indeklimaet. Hos EL:CON har vi mange års erfaring med indeklimaløsninger – lige fra målinger og gennemgang af den eksisterende situation, over udarbejdelse af løsningsforslag, til installation og hjælp til drift og service.
På mange arbejdspladser kommer indeklimaet først i søgelyset, når det giver åbenlyse problemer, f.eks. i form af symptomer hos en stor del af medarbejderne. De tilspidsede situationer kan undgås, hvis man i tide sætter ind over for de påvirkninger, der skaber et dårligt indeklima. Vi kan hjælpe dig med rådgivning og planlægning, så problemerne kan tages i opløbet.
Vi tænker naturligvis også på den økonomiske vinkel. Vi kan derfor også rådgive og hjælpe dig i forhold til eksisterende anlæg. Erfaringer viser, at institutioner og virksomheder med ventilationsanlæg kan spare op til 50 % af udgifterne til el og varme ved at justere anlægget, så det passer bedre til det faktiske behov. Læs evt. mere om vores 5-trins model under punktet Energioptimering.