Bygningsautomatik – og så kaldet CTS (central tilstandskontrol og -styring) eller IBI (intelligente bygningsinstallationer) – giver dig mange muligheder. Du kan f.eks. hurtigt danne dig et overblik over bygningens forbrug af el, vand og energi – til både opvarmning og nedkøling.
Bygningsautomatik styrer, regulerer og overvåger nemlig bygningens mange tekniske installationer såsom belysning, opvarmning, aircondition, solafskærmning, ventilation, alarmanlæg m.m.
For at få den bedst mulige automatisering af bygningen er det nødvendigt, at alle funktioner kan kommunikere med hinanden. Ved at regulere lys, luft og varme efter behov spares der på energien, og du opnår samtidig et bedre indeklima.