Termografering af bygninger
Undersøgelse af isoleringstilstanden i bygninger kan give store besparelser på varmeregningen, samtidig med at kuldebroer og trækproblemer kommer frem i lyset. Vi kan foretage undersøgelser både ud- og indvendigt for på den måde at få et samlet billede af, hvor fejlene befinder sig, og hvad der er årsagen til dem. Rapporten fortæller i detaljer om, hvor der mangler isolering i f.eks. hulmuren, omkring vinduer m.m.
Det er altid en god idé at få foretaget en termograferingsundersøgelse før en renovering og gerne også som kontrol efter endt renovering eller efterisolering. Ved nybyggeri kan det være en god efterkontrol af, om isoleringsarbejdet er udført korrekt, og om huset har kuldebroer eller trækproblemer.
Alle nye huse med byggetilladelse udstedt efter 1. april 2006 skal leve op til kravet om tæthed. I øjeblikket ser kravet sådan ud: ”Luftskiftet gennem utætheder i bygningens klimaskærm i nye bygninger må højst være 1,5 l/s m2 opvarmet bruttoareal ved en trykforskel på 50 Pa mellem ude og inde”.
Selv om der ikke stilles krav fra de kommunale myndigheder i byggetilladelsen, skal bygningen alligevel overholde kravet. Den eneste måde, man kan sikre sig, at kravet overholdes, er ved at få udført en test af klimaskærmens tæthed. Vi udfører test af klimaskærme, og ofte kombinerer vi testen med en termografiundersøgelse for på den måde at lokalisere evt. utætheder. Bemærk dog: En tæt klimaskærm giver ikke sikkerhed for korrekt isolering af huset.
Kontakt EL:CON Termografering