Termografering af fjernvarme
Termografering af fjernvarmeledningsnet kan bl.a. bruges til lækagesøgning. Hvis der opstår lækager på ledningsnettet, som giver et øget vandspild, kan vi med bl.a. termografering finde og udpege lækagerne. Vi står til rådighed døgnet rundt – året rundt.
Vi kan også stå for forebyggende vedligeholdelse, hvor hele eller dele af ledningsnettet undersøges med regelmæssige intervaller (ofte 1-2 gange om året). Undersøgelsen anvendes til at se, hvordan ledningsnettets – det vil sige hovedledningernes tilstand er.
Med en specielt udviklet teknik kan vi give flere og langt mere præcise informationer om evt. brud på fjernvarmeledninger samt beregning af varmetab på ledningen. Desuden udfører vi kontrol af muffesamlinger ved f.eks. nyanlæg.
Fjernvarmeundersøgelse kan også foregå med GPS-system, hvor der løbende sker en positionsbestemmelse. Koordinater for position og ledningens tilstandskarakter, opsamles i en fil, som databehandles og derefter indlæses sammen med det digitale grundkort hos varmeværket. Resultatet er bedre overblik over ledningsnettets tilstand.
Hvis fjernvarmeværket ikke har GIS-data til rådighed, kan vi levere et færdigt produkt, hvor undersøgelsen er lagt ind på et GIS-kort eller som vist på billedet et Ortofoto med fjernvarmeundersøgelse.
Kontakt EL:CON Termografering